Anmeldelse

Cambiar vista

Det sker igen – nye anmeldelser


Det sker igen har fået to nye anmeldelser, den ene på Gyseren, den anden på Bogblogger. På Gyseren står der blandt andet:

Jeg har bestemt sympati for udgivelsen, som sætter fingeren på, hvordan vores hverdag har ændret sig i de senere år. Hvordan vi tager os mindre af hinanden og er bange for det fremmede, det nye og i sidste ende hinanden. Hvordan enhver er sig selv nærmest, og det ikke så meget handler om, hvad man har brug for, men hvad man har krav på.

På Bogblogger står der blandt andet:

…  især blæser læsning af Nikolaj Højbergs novelle Hvid chili alle tanker om genrer og rammer af banen. For historien om den gravide kvinde, der bærer på en grusom hemmelighed er så elementært spændende og velskrevet, at man som læser glemmer tid og rum.

Mange tak for det :-)

En fantastisk lektørudtalelse

Antologien Det sker igen, som jeg bidrog til, redigerede og udgav på Kandor, har fået en helt igennem fantastisk lektørudtalelse (bibliotekernes interne anmeldelse). Her skrives blandt andet:

Kan sammenlignes med Georges Orwells klassiske 1984.

Kan absolut anbefales.

Det sker igen har også fået sin første netanmeldelse. Det er på Horrorsiden, hvor der blandt andet skrives:

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, ideen bag “Det sker igen” er genial.

Mit eget bidrag til antologien, Hvid Chili, får følgende ord med på vejen:

… Højberg mesterligt leger med læserens forventninger.

Jeg kan vist godt tage på skiferie med et smil om læberne. Hyg jer på kontorerne i uge 3. Jeg griner hele vejen ned ad løjperne :-)

Endnu en anmeldelse

Lejlighed 42 har fået endnu en anmeldelse, denne gang på Planetpulp. Det er en rigtig god en af slagsen, forstået på den måde, at anmelderen roser bogen (og det er jo dejligt), men samtidig heller ikke er bange for at påpege dens mangler. Og dem er der selvfølgelig nogen af, Lejlighed 42 er trods alt kun min anden bog. Af de positive ord bogen fik med vil jeg citere følgende:

Derfor vil jeg også uden forbehold anbefale Lejlighed 42 – og andre mørke fortællinger til alle, der har lyst til at læse ægte dansk horror, der tager sig selv og sin læser seriøst.

Mange tak for det :-) Resten af anmeldelsen kan læses her.

Anmeldelse af Velkommen til dybet

Velkommen til dybet

Velkommen til dybet

Næ dog. Gyseren.dk har anmeldt antologien Velkommen til dybet, som jeg bidrog til for et år eller to siden. Der er tale om en temmelig god anmeldelse må man sige. Der skrives blandt andet:

… vil straks skynde mig at anbefale alle andre at få den læst – NU!

Min novelle Sommerfrost fik følgende ord med på vejen:

Nikolaj Højbergs novelle “Sommerfrost” hører også til i den rigtig gode ende. En af mine all times yndlingsnoveller er hans “Pink” fra “Vandringer i mørke“. Her rystes virkelighedens perspektiv fuldstændig ud af sin ramme, og det samme sker her i “Sommerfrost”. Hovedpersonen taler i telefon med en kollega, da forbindelsen pludselig brydes, og kort efter falder det kendte univers sammen. Højberg kan et eller andet, når det drejer sig om at opstille utrolige scenarier og få dem til at virke troværdige. Virkeligheden er bare aldrig enkel i hans univers.

Takker :-) og næ, det er min virkelighed vel ikke ;-)

Hele anmeldelsen kan læses her.

Min første engelske anmeldelse

Det er snart et stykke tid siden at min novelle O-puslespillet blev oversat til engelsk og udgivet i antologien Sky City. Nu har Sky City fået en anmeldelse på SFBookReviews  og min novelle fik følgende ord med på vejen.

The E-Puzzle by Nikolaj Højberg
The E-Puzzle gives us a glimpse of personal future technology, in built communication, computers along with retinal screens, recorded memories and even an artificial version of the After-life. This is probably the most futuristic story in the collection, it’s also very well written and I’d love to see it made into a full novel.

Takker :-) Jeg har en idé om, hvad en af mine fremtidige projekter bliver.

Endnu en anmeldelse til Velkommen til dybet

Ja, som overskriften fortæller, så har antologien Velkommen til dybet får endnu en anmeldelse, denne gang på Horrorsiden.dk. Der er tale en temmelig positiv en af slagsen (hvilket ikke kan overraske nogen, da der er tale om en tæske god antologi ;-) ). Min novelle, Sommerfrost fik følgende ord med på vejen:

… en superb undergangshistorie …

… en smuk binding fra det helt hverdagsagtige til det helt store…

:-)

 

Legetøj har fået endnu en anmeldelse

Novellesamlingen, Legetøj af Mikala Rosenkilde som jeg udgav tidligere på året, har fået en super anmeldelse på Bogblogger.dk. Der står blandt andet:

Novellesamlingen Legetøj er herlig dystopisk og vidner om solide skrivekompetencer hos Mikala Rosenkilde – samtidigt er det en fornøjelse at læse en udgivelse fra et af de mange små forlag, der ikke er plaget af de mange småfejl, der ellers nemt kan snige sig med, når budgetet til den enkelte udgivelse er lav.

Tak til Emil Blichfeldt for de smukke ord :-)

Resten af anmeldelsen kan læses her, og bogen kan købes her.

Legetøj har fået endnu en anmeldelse.

Mikala Rosenkildes novellesamling Legetøj, som jeg udgav d. 31. marts har fået to fantastiske anmeldelser. Den ene på Fyldepennen, den anden på Den Elektriske Kanin.

Her er et par godbider fra dem:

Samtlige historier er originale (jeg er i hvert fald aldrig stødt på noget lignende andre steder), underfundige, overraskende og forbandet underholdende. Fyldepennen.

En yderst lovende debut. Den elektriske kanin.

 

Så fik L42 endnu en anmeldelse

Lejlighed 42 – og ander mørke fortællinger har fået endnu en anmeldelse. Denne gang på Fyldennen.dk. Det er en meget positiv en af slagsen, som jeg kun kan sige et stort tak for :-)

Vanen tro, vil jeg lige tillade mig at citere fra anmeldelsen, der kan læses i sin helhed her.

Klar anbefaling til under juletræet, selvom det må være på helt eget ansvar.

Så blev det til endnu en anmeldelse

Som overskriften siger, har Lejlighed 42 – og andre mørke fortællinger fået endnu en anmeldelse. Denne gang i magasinet Rollespil. Som med de andre anmeldelser, vil lige tillade mig at citere fra den:

Nikolaj Højbergs novellesamling ”Lejlighed 42” er hårrejsende god læsning.

Horror af fineste karat!

Tak for det :-)