Hvorfor skriver jeg forsøg? Jo, det gør jeg, fordi House of Leaves er den mærkeligste bog jeg har haft i hænderne, både historiemæssigt og specielt designmæssigt. Skrifttype og -størrelse varierer, nu og da er teksten i farve (ordet House er altid blåt). For det meste er teksten opsat i traditionel forstand, altså forstået sådan at man læser oppefra og ned, fra venstre mod højre, men der er også steder, hvor tekster er spejlvendt eller lodret eller noget helt tredje. Der er masser af fodnoter (hvoraf mange har fodnoter) og der er et hav af referencer til bøger, der ikke findes. Alle disse krummelurer er en del af historien og skal opleves. De er med til at skabe en syg stemning. En stemning af horror.

House of Leaves handler om den unge Johnny, der en dag opdager en kuffert med et manuskript skrevet af den blinde Zampanò. Manuskriptet er rodet sammen hulter til bulter, nogle sider er revet i stykker, andre er delvist brændte. Johnny begynder at sætte manuskriptet sammen både gennem den fysiske proces at ordne de mange tusind sider i kufferten og ved at interviewe de mange mennesker der hjalp Zampanò med at skrive det ned. I takt med at Johnny dykker ned i manuskriptet ændres hans personlighed og ikke til det bedre.

Manuskriptet var Zampanòs forsøg på at skrive en akademisk afhandling om filmen The Navidson Record, som blev optaget af fotojournalist Navidson. Han optog filmen i et gammelt hus han flyttede ind i sammen med sin familie, for at dokumentere, hvordan en familie tilpasser sig et nyt hjem. Det korte af det lange er, at en dag finder familien en dør, der ikke tidligere var der, og bag døren er der et rum, som er for stort til at det kan være inde i huset. Navidson begynder en udforskning rummet, som fører til et af de mest uhyggeligt beskrevne miljøer jeg længe har læst.

Størsteparten af bogen består af manuskriptet som Johnny satte sammen og er temmelig svært at læse på grund af det akademiske sprog. Det er meget pompøst og selvhævdende, og der er da også en del kritikere på nettet, der mener at House og Leaves skal læses som en parodi på akademisk skrivning. Det hælder jeg til at give dem ret i. Men den er også horror og den er også en kærlighedshistorien. Den er mange ting. Husk at afsæt en uge eller to, når du sætter dig ned for at læse den.

For lige at citere fra forlagets hjemmeside:

Træt af nuttede vampyrer og tandløse varulve? Så er denne novellesamling noget for dig. Her er ingen torture porn, ingen varulve, ingen mumier, ingen zombier og heller ingen vampyrer. Her er til gengæld originalitet krydret med en forvrænget sans for det ‘weirde’, der får uhyggen til at sive ud af siderne.

Novellesamlingen består af følgende 10 noveller:

• Mona blues
• Lejlighed 42
• Revnen
• Martret
• Jeg har tænder og ved hvordan man bruger dem
• Minus første
• En drink med det hele
• Vandet er stadig sort
• O-puslespillet
• Fætter 3F

Du kan købe dit eksemplar her

“Vandringer i mørke kalder Højberg sin novellesamling. Det må man sige den er. Sjældent har en dansk forfatter fået mig til at gyse så effektivt, hvis nogen. Ganske læseværdig. “

Mange tak for det (og de 4 stjerner ud af 5) Jeg bliver helt rød i kinderne.